Long Vines Left

Søvn og doshaer

Undersøgelser fra UK Mental Health Foundation viser, at 30 % af os føler os generet af søvnproblemer Undersøgelser gennem de seneste 50 år fra National Sleep Foundation viser, at søvnlængden i gennemsnit er faldet fra 8 til 7 timer – hvilket svarer til fald på en måneds søvn om året.

Søvnforstyrrelser kan grundlæggende opdeles i to kategorier:

  • Søvnløshed (besvær med at falde i søvn)
  • Opvågning (trods tilstrækkelig mulighed for at sove)

Søvn kan påvirkes af utallige faktorer, såsom stress, angst, depression eller kroniske smerter for blot at nævne et par stykker, og når vi har sovet dårligt, føler vi os ikke på toppen, hverken mentalt eller fysisk.

Hvorfor er søvn så vigtig?

Søvn giver kroppen og hvile til at genopbygge immunforsvaret og reparere celler. I den første del af søvnen, mellem klokken 22 og 02, sker den fysiske genopbygning, og i den anden del, mellem klokken 02 og 06 sker den mentale genopbygning – lidt rengøring på øverste etage.

Der er ikke noget enkelt svar på, hvor meget søvn vi har brug for, da behovet er individuelt, og et sundt søvnmønster kan variere fra 4-10 timer pr. nat. Dog er 4 timers søvn i den lave ende, og vi anbefaler bestemt ikke denne søvnmængde i en længere periode.

Doshaer og søvn

Ayurveda giver et indgående indblik i søvnens natur ud fra de forskellige doshaer (kropstyper) og tager udgangspunkt i, at hvis søvnbehovet er i balance, vil du være glad, stærk, sund, rask og leve, til du bliver 100 år! Kig på dosha-typerne nedenfor, og se, om nogen af dem passer på dig. Du kan også læse mere om, hvorfor nogle mennesker påvirkes mere af søvnforstyrrelser, hvor andre kan snuppe en espressomartini lige inden sengetid.

Er du vata?

Har du ofte svært ved at falde i søvn eller sove igennem? Du kan vågne om natten, og har svært ved at falde i søvn igen mellem klokken 02 og 06. Vata-typer sover generelt let, bruger mørklægningsgardiner og ørepropper og foretrækker en blød og behagelig seng. Du skærer måske tænder eller går/ taler i søvne.

Gode råd til god søvn til vataer

Pukkas urtespecialist, Jo Webber, fortæller: 'Det er meget vigtigt, at du har regelmæssige rutiner før sengetid, du kan fx slappe af med et varmt bad eller blid yoga tidligt på aftenen. Gå i seng kl. 21.30, hvis muligt, og ikke senere end kl. 22. Vata-typer bør hvile eller tage en kort lur i løbet af dagen.’

Prøv en koffeinfri kost for at se, om din søvn bliver bedre, da vata-typer ofte ikke tåler kaffe. Jo anbefaler at vata-typer drikker teblandinger  med urter som lakrids, fennikel, kardemomme eller tulsi  i løbet af dagen og især om aftenen, så krop og sind hurtigt falder til ro om aftenen. 

Er du pitta?

Jo forklarer, at 'pitta-typen ofte har svært ved at falde i søvn, da pittaens energiske natur gør det svært at geare ned.' Pitta-typen er ofte natteravne, som sover uroligt og varmt, og derfor foretrækker et køligt soveværelse og en tynd dyne.

Gode råd til god søvn til pitta-typen

Undgå forstyrrelser om aftenen, som fx at se skærm, så du kan sove omkring kl. 22. 

’Det hjælper også at holde soveværelset køligt og velventileret,' fortæller Jo og tilføjer, at mindre krydret aftensmad samt begrænsning af kaffe og alkohol også hjælper mod søvnforstyrrelser. Nyd en kop teblanding med kamille, rose, mynte eller lakrids  for at få krop og sind til at falde til ro. Særligt om aftenen har pitta-typen brug for at geare ned. 

Er du kapha-type?

Kapha-typer sover tungt og kan sjældent forstyrres eller vækkes. De har dog størst sandsynlighed for at udvikle søvntilstanden, der kaldes søvnapnø (vejrtrækningsbesvær), og de har større sandsynlighed for at skulle på toilettet, fordi de ikke kan holde sig om natten. De elsker bløde senge med varme dyner. Kapha-typer får ofte ikke så meget søvn, som de burde, og er derfor ikke altid udhvilede, når de står op. En opkvikkende teblanding med ingefær, nellike, peber, gurkemeje eller kanel er perfekt til at vække sindet og sanserne.

Gode råd til god søvn til kaphaer

’Rolige kapha-typer sover oftest godt, men hvis du kæmper med søvnen, så prøv at få mere motion og aktivitet i din hverdag for at få din dosha i balance,' anbefaler Jo, der samtidig advarer om, at kaphaer ikke bør tage en lur i løbet af dagen eller blive liggende i sengen, efter vækkeuret har ringet! Når det kommer til din kost, bør du undgå hvede, ost og yoghurt og lignende om aftenen. Vælg i stedet en let aftensmad, fx en portion suppe, og spis aftensmad mindst tre timer før sengetid.

Jo tilføjer: ’En opkvikkende teblanding med ingefær, nellike, peber, gurkemeje eller kanel , er perfekt til at vække denne doshas sind og sanser.’ 

Gode råd til sundere søvnvaner

Søvnproblemer skyldes ofte (men ikke altid) dårlige vaner. Her er tre meget enkle tips til at forbedre dine søvnvaner. Du har hørt om dem tidligere, men har du afprøvet dem eller kun overvejet dem? Hvordan gik det?

  • En god regel er at stå op og gå i seng på samme tidspunkt hver dag – så enkelt er budskabet, og på samme tid så svært at efterleve.
  • Brug kun soveværelset til søvn og afslapning – og ingen skærmtid.
  • Prøv vejrtrækningsteknikker, mens du ligger i sengen, tag fx en dyb indånding, mens du tæller til 3 eller 4, og ånd ud, mens du tæller til 6 eller 8. Dybe vejrtrækninger virker beroligende på nervesystemet

Du kan også bruge urter til at få en bedre søvn. Baldrian er et traditionelt søvndyssende og naturligt beroligende middel, som indgår i vores søde, økologiske Night Time-te, som virker afslappende inden sengetid.

Long Vines Right