Long Vines Left

En hyldest til en smuk FairWild-verden

Den globale bekymring

Omkring 30.000 af Moder Jords plantearter bruges til forbrugsvarer og velværeprodukter.

Mellem 60 og 90 % af de planter, der bruges i verdenshandlen, høstes i den vilde natur, og værdien af den globale handel inden for medicinske eller aromatiske planter var ca. $3 mia. i 2015.

Hver femte planteart i den vilde natur er truet af overhøstning og tab af voksesteder, så behovet for forandring har aldrig været større. Som forbrugere ved vi på verdensplan overraskende lidt om, hvor ingredienserne i vores produkter kommer fra.

Der er også meget begrænsede branchestandarder og lovgivning, når det gælder ingredienser høstet i den vilde natur.

Hvad kan der gøres?

FairWild Foundation blev grundlagt for at opstille retningslinjer for bedste praksis og certificeringssystemer for avlere, leverandører og producenter, der er involveret i handel med ingredienser fra vilde planter.

FairWild-certificeringen handler om at beskytte vilde plantearter og skønheden i deres naturlige voksesteder, samtidig med at man respekterer rodfæstede traditioner og kulturer og hjælper med at støtte levevilkårene i de lokalsamfund, der er afhængige af dem.

Pukka Herbs køber ca. 50 % af alle de FairWild-certificerede urter, der høstes på verdensplan, og er den virksomhed, som har det største FairWild-sortiment i verden.

Vi vil ikke bare gå forrest inden for bæredygtig høstning af vilde planter – vi har et ønske om, at alle interessenter med tilknytning til urter indfører denne respektfulde tilgang.

Fremmelse af regenerering

I henhold til FairWild-certificeringen skal plukkeren efterlade så meget af planten i jorden, at den kan vokse op igen året efter.

Plukkerne får også incitamenter fra FairWild til at lade noget af plantepopulationen stå urørt, så de resterende planter kan modne og regenerere naturligt.

Fair betaling

Som resultat af og i respekt for den ekstra indsats og tid, som FairWilds bæredygtige urteplukning kræver, betales de enkelte FairWild-plukkere en god pris.

Vi betaler også et ekstra beløb – også kaldet FairWild-bonussen – til plukkernes kooperativ. Beløbet anvendes til samfunds- og miljøprojekter i lokalsamfundet.

Du skal ikke bare tage vores ord for det – her taler Hugh Fearnley-Whittingstall om vores FairWild-projekt i Indien.

Styrkelse af lokalsamfund

I 2000 – kort tid efter at konflikten i Bosnien sluttede – startede vi et FairWild-projekt i Konjic ved Sarajevo for at skabe bæredygtige indtægter til folk, der havde mistet deres levebrød under krigen.

I dag er over 700 familier ansat til at høste en lang række vilde urter fra området, herunder limeblomster, mælkebøtter, nælder og hyldeblomster til vores Love-te. Projektet sikrer, at plukkerne får en fair betaling for deres arbejde, og et vigtigt element er, at der ikke er nogen diskrimination mellem etniske grupper.

Long Vines Right